B. Frem

jul 27

MEGA Aktiv Sommer

place
Sted:
B. Frem
Stadionvej 1
4990 Sakskøbing
access_time
Tidspunkt :
Mandag d. 27-07-2020
kl. 09:00 til Fredag d. 31-07-2020 kl. 14:00

Åbner for tilmelding
23-06-2020

Tilmeldingsfrist
12-07-2020
person
Kontakt :
Martin Lohse
mlo@guldborgsund.dk
Pris :
Gratis

Fodbold, madfællesskab og dannelse.

B. Frem Sakskøbing har den store fornøjelse at invitere alle børn og unge fra 8 – 16 år på en forrygende oplevelse i fodboldens, madens og dannelsens tegn.
Vores tilbud henvender sig til alle den ønsker at deltage i en ugeaktivitet ud over det sædvanlige, hvor man, udover at lære en masse fodbold, både kommer i køkkenet og deltager i spændende foredrag og fællesskabsøvelser.

Aktiviteterne foregår fra mandag den 27/7 - fredag den 31/7.

Det er gratis at deltage.

 

Fodbold :
Det er ingen forudsætning af man tidligere har spillet fodbold. Vores dygtige trænere vil lave et træningsprogram, som tilgodeser den enkeltes kompetencer, og ikke mindst udviklingstrin. Det vil foregå som stationstræning, hvor spillerne vil blive delt i grupper hvor deres niveau (og alder) vil blive matchet.
Der er træning to gange dagligt.
Hver deltager modtager en bold, en fodboldtrøje og en drikkedunk.

Madfællesskab :
Vi er en del af ”projekt madkulturen”, og vi har derfor fire medlemmer der har været på kursus i hvordan man engagerer børn og unge i madlavning. De har taget ”kulinarisk kørekort”, og vil derfor være i stand til at guide og hjælpe deltagerne i madlavningsprocessen.
Deltagerne vil lave mad sammen med de grupper de træner i, og det er planen at hver gruppe laver mad én gang i løbet af ugen til de andre deltagere.
Der vil være fokus på ernæringsrigtig mad, samt brug af årstidens fødevarer og lokale råvarer.
Hver deltager modtager en kogebog, hvor de retter der er lavet henover ugen indgår.

Dannelse :
At forstå sig selv og verden, lære af andre, og turde drømme, er blot nogle af ingredienserne i den tredje pind af vores tilbud.
Der vil hver dag være øvelser, oplæg eller foredrag hvor deltagene vil blive udfordret på deres oplevelser, holdninger, og hvor de vil blive inspireret til drømme, og gå efter drømmene.

Der vil være filosofi, foredrag fra tidligere udenlandsprofessionelle, ernæring mm på programmet.

Programmet ser således ud:

09.00 – 09.30   Morgenmad
09.30 – 10.45   Fodboldtræning
11.00 – 11.30   Dannelse
11.30 – 12.15   Madlavning
12.15 – 13.00   Frokost
13.00 – 14.00   Fodboldtræning

Der vil være frugt hele dagen.
Alle aktiviteter foregår på vores anlæg, Stadionvej 1, 4990 Sakskøbing


Personoplysninger

Fuldfør din tilmelding ved at logge ind med din DBU bruger. Derved kan du i mitDBU samt i Fodbold App´en få et overblik over dine tilmeldinger.

Jeg vil tilmelde mig uden DBU-bruger

Login

Tilmelding

  • Tilmeldingstype Antal
  • Fodbold, mad og dannelse
    0,00 kr.
    *
* = Skal vælges

Tilmeldingsfristen er overskredet