Frederiksberg Boldklub

sep 16

FB-Drenge Skills U8-U9-U10 hver mandag

place
Sted:
FB's baner, Jens Jessens Vej 24A, 2000 Frederiksberg
Vis på kort
access_time
Tidspunkt :
Mandag d. 16-09-2024
kl. 15:30 til Mandag d. 25-11-2024 kl. 16:30

Åbner for tilmelding
28-08-2024

Tilmeldingsfrist
15-09-2024
person
Kontakt :
Martin Busk
mb@frederiksberg-boldklub.dk
Pris :
999,00 kr.
Beskrivelse - klik her

 

FB Skills for U8, U9 U10 drenge
- Et træningstilbud til dem der gerne vil træne mere og bedre

Træningstider og dage:
Skillstræning for årgang 2015, 2016 og 2017 er mandage kl. 15.30 til 16.30

Her kan du tilmelde dig skillstræning for årgang 2015, 2016 og 2017

OBS! Du tilmelder dig ved at benytte dit barns eksisterende DBU login.
Denne tilmelding til FB-Skills er for perioden "efterår", altså fra uge 38 til og med uge 48 i 2024 (minus efterårsferien i uge 42).

Fagligt indhold og fokusområder:
Træningen har til formål at udvikle den enkelte spillers fart, færdigheder og forståelse, og den vil tage udgangspunkt i individuelle basistekniske færdigheder i overensstemmelse med DBU’s anbefalinger til aldersrelateret træning samt FB’s læringsmål på de respektive årgange. 

Den tekniske træning vil være gennemgående i alle træningspas og vil blive suppleret med individuelt taktiske og mentale undertemaer som positionering, orientering, fokusering og parathed.

Træningen vil have den enkelte spiller i fokus, hvorfor alle kan deltage uanset niveau og erfaring - alt hvad trænertemaet kræver er, at man kommer til træning for at træne, for at gøre sit bedste samt for at dygtiggøre sig.

Alle deltagere vil inden opstart modtage en detaljeret oversigt over indholdet i de forskellige træningspas, hvilket også uddybes i invitationen til alle mulige deltagere.

Gruppestørrelser: 
Skillstræningen sker i små grupper, da den enkelte spiller skal være i fokus. Der arbejdes maksimalt med 10 spillere pr. træner, hvilket vil give alle forudsætninger for at kunne nå den ønskede detaljeringsgrad med tilstrækkeligt fokus på den enkelte spillers fokuspunkter og udvikling.

Der trænes som udgangspunkt i to grupper af maksimalt 10 spillere fordelt på to årgange, så både trænere og spillere når i en detaljeringsgrad, der kommer den enkelte til gode. 

Antal pladser:
Der er plads til maksimalt 20 spillere for U8, U9 og U10-drengegruppen.
Målsætningen er to grupper á 10 spillere. 
Hvis alle 20 pladser fyldes op, så bliver linket inaktiv. 

Årgange:
FB Skills er målrettet U8, U9 og U10-årgangene (årg. 2015, 2016 og 2017) i en eller to grupper om mandagen.

Træningstider og dage:
FB Skills er et tilbud om en ekstra ugentlig træningsdag eller træningspas. 
Træning for årgang 2015, 2016 og 2017 vil ligge mandage fra kl. 15.30 til kl. 16.30. 

Vi gør ligeledes opmærksom på at der for nogle deltageres vedkommende kan være tale om overlap fra Skills-træning og ind i ens egen holdtræning og at man derfor vil blive sendt direkte fra skills til normal træning med en smule forsinkelse. 

Perioder generelt:
FB Skills er inddelt i to årlige perioder.
Den ene periode hedder "forår".
Den anden periode hedder "efterår".
Der trænes ikke skills i skolernes ferier.
For perioden "forår" trænes der ikke i uge 13 (påskeferie) og uge 19 (Kristi Himmelfartsdag).
For perioden "efterår", trænes der ikke i uge 42 (efterårsferie).

Trænerpåsætning:
Projektleder er FB's Head of Sports, Mathias Thrane. Træningen planlægges og eksekveres af FB’s Fokus-træner Marcus Dalsgaard i samarbejde med vores dygtige U14/U15 pigetræner og U19-1 drengetræner, Louis Tews Knudsen. Marcus og Louis vil være gennemgående på samtlige træningspas. Ved eventuelle afbud/sygdom vil andre dygtige trænere indtræde som afløsere. Og ellers vil en træning kunne rykkes til tirsdag eller fredag i samme uge, så vi sikrer den ønskede kvalitet og kontinuitet i trænerteamet.

Pris:
Et forløb i FB Skills koster DKK 999,00. Målt på pris/træningspas vil FB Skills dermed for et ekstra træningspas pr. uge ligge i omegnen af kun godt 110 kroner.

Når man afslutter en periode, "udmeldes" man automatisk fra FB-Skills.

Ønsker man at fortsætte i næste periode (og opfylder man U-alderen), så skal man tilmelde sig på ny når der åbnes.

Personoplysninger

Fuldfør din tilmelding ved at logge ind med din DBU bruger. Derved kan du i mitDBU samt i Fodbold App´en få et overblik over dine tilmeldinger.

Jeg vil tilmelde mig uden DBU-bruger

Login

Tilmelding

  • Tilmeldingstype Antal
  • Mandagstræning U8, U9 og U10
    999,00 kr.

Tilmeldingsfristen er overskredet