Træn med internationale eksperttrænere
Er du U8-U12-spiller, og drømmer du om at blive trænet af internationale eksperttrænere, som til daglig arbejder med nogle af Europas største talenter?
Så har du nu muligheden.
På KB's Nytårs TOP Spiller Camp 2026 får du tre intensive træningsdage med fokus på teknisk udvikling, høj kvalitet og masser af læring – sammen med Køge Boldklubs egne talenttrænere og internationale gæstetrænere fra nogle af Europas mest anerkendte akademier.
Internationale trænere
Bekræftet:
Adam Timson – Nottingham Forest, Youth Coach
De øvrige internationale trænere offentliggøres løbende. Vi forventer at have det samlede internationale trænerteam på plads senest 1. oktober 2026.
De internationale trænere assisteres af Køge Boldklubs egne talenttrænere, herunder Mathias, Lasse, Daniel, Steffen samt øvrige trænere fra klubbens talentmiljø.
Internationale trænere på sommerens TOP Spiller Camp (juni/juli 2026)
Jonny Murray – Tottenham Hotspur, U8-U10 Academy Cell Lead
Adam Timson – Nottingham Forest, Youth Coach
Ian Bruijs – PSV Eindhoven, Youth Coach
Sam Morris – Nottingham Forest, U9-U16 Lead Goalkeeper Coach
Amro Khalid – Leicester City, U9-U16 Goalkeeper Coach
Jordi Wuijts – Mahd Academy, Goalkeeper Coach
Campinformation
Målgruppe:
U8-U12-spillere (årgang 2015-2019).
Vi tilbyder pladser til både markspillere og målvogtere.
Prisen for markspillere og målvogtere er forskellig, da vores internationale målmandstrænere arbejder med væsentligt mindre grupper og dermed mulighed for stor individuel feedback. Målvogterne træner typisk i grupper på 4-8 spillere, mens markspillerne træner i grupper på ca. 12-16 spillere.
Datoer og træningstider
Søndag 27. december
Mandag 28. december
Tirsdag 29. december
Kl. 09.30-12.00
Dagens program
09.30-10.30 – Træning 1
10.30-11.00 – Pause (adgang til opvarmede omklædningsrum)
11.00-11.55 – Træning 2
11.55-12.00 – Afrunding
Pladser og priser
Markspillere
Maks. 80 deltagere
Pris: 1.099 kr.
Målvogtere
Maks. 24 deltagere
Pris: 1.299 kr.
Der er et begrænset antal pladser, og tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet.
Træningsindhold
Campens træning planlægges og gennemføres af vores internationale trænere med udgangspunkt i metoder og principper, der anvendes på nogle af Europas førende akademier.
Der arbejdes blandt andet med:
Individuel teknisk udvikling
Førsteberøringer og boldkontrol
Driblinger og 1v1
Relationelt spil
Små og større spilformer
Beslutningstagning
Høj intensitet og kvalitet i træningen
Campen er målrettet spillere, som ønsker at udvikle sig og holde træningsniveauet højt gennem juleferien.
Specifik målmandstræning
Målvogterne gennemfører hver dag et specialiseret målmandspas på ca. 55-60 minutter, primært under Træning 1. Herefter indgår de i den øvrige træning sammen med markspillerne.
Der arbejdes blandt andet med:
Gribeteknik
Shot stopping
Fald- og springteknik
Sparketeknik
Førsteberøringer
Positionering
Målmandstræningen foregår i små grupper, hvilket giver mulighed for mange aktioner, individuel feedback og høj træningskvalitet.
Tilmelding
Tilmelding og betaling foregår via Køge Boldklubs KlubOffice.
Camp-tøj – tilvalg
Som deltager har du mulighed for at tilkøbe en Capelli Sport Camp-tøjpakke via Køge Boldklubs webshop.
Se og bestil Camp-tøjpakken her, klik her...
Praktiske oplysninger
Træningen foregår på Køge Idrætspark (stadionbanen).
Endelig praktisk information udsendes i ugen op til campens start.
Mødetid er hver dag mellem kl. 09.25 og 09.30.
Spillerne kan afleveres ved banen fem minutter før træningsstart.
Afhentning sker ved banen umiddelbart efter træningens afslutning.
Medbring selv drikkedunk, snacks og passende træningstøj.
Ved sygdom beder vi spillere og forældre om at blive hjemme.
På Køge Boldklubs camps og events fotograferes og filmes der til brug på klubbens hjemmeside, sociale medier og øvrige markedsføring. Ved tilmelding accepteres dette.
Når betalingen er registreret, er spillerens plads endeligt bekræftet. Tilmeldingen er personlig og refunderes kun, hvis Køge Boldklub aflyser aktiviteten.
Vi glæder os til at byde spillere og familier velkommen til tre inspirerende træningsdage i Køge den 27.-29. december 2026.
Fuldfør din tilmelding ved at logge ind med din DBU bruger. Derved kan du i mitDBU samt i Fodbold App´en få et overblik over dine tilmeldinger.
Jeg vil tilmelde mig uden DBU-brugerIndtast din e-mail adresse her, så sender vi dig en email med mulighed for at ændre din adgangskode.