Frederiksberg Boldklub

maj 12

FB-Drenge Skills U12-U13 hver torsdag

place
Sted:
FB's baner, Jens Jessens Vej 24A, 2000 Frederiksberg
Vis på kort
access_time
Tidspunkt :
Torsdag d. 12-05-2022
kl. 15:30 til Torsdag d. 13-10-2022 kl. 16:30
person
Kontakt :
Jacob Christensen
jc@frederiksberg-boldklub.dk
Pris :
500,00 kr.
Beskrivelse - klik her

FB Skills for U12 og U13, drenge

Hvad er FB-Skills?
FB Skills er et træningskoncept der startede i 2020 og hvor pladserne blev revet væk på et enkelt døgn.

Skills træningen har til formål at udvikle fart, færdigheder og forståelse hos den enkelte spiller i et sjovt, seriøst og lærerigt miljø. FB Skills er for alle drenge og piger uanset niveau, og træningen er et supplerende tilbud, som ikke må erstatte holdtræningen.

Træningen er opbygget, så den komplementerer spillernes holdtræning, med den enkelte spillers færdigheder og udviklingsmuligheder i fokus.

Træning tilrettelægges og afvikles af FB’s Head of Youth, Jacob Christensen, i samarbejde med en eller flere udvalgte trænere fra FB’s ungdomsafdeling.

Skills træningen vil oftest tage udgangspunkt i den enkelte spillers individuelle basistekniske færdigheder, og der vil i perioder på 14 dage blive arbejdet med tekniske temaer som førsteberøringer, indersidespark, vristspark, driblinger og finter samt 1v1 offensiv og defensiv.

Der vil derudover være et øget fokus på mentale færdigheder i den kommende skills-periode, hvor temaer som orientering, fokusering og spilforståelse vil fylde mere i træningen. Disse temaer er udvalgt efter evaluering af foregående skills-periode, og vil potentielt kunne rykke meget for den enkelte i både træning og kamp.

Træningen af de mentale færdigheder vil foregå i øvelser med bold, og der vil under alle temaer blive arbejdet med at evne samtlige tekniske færdigheder med begge ben, da vi i FB tror på, at fremtidens dygtigste spillere er dem, der evner at spille og udfordre i begge retninger.

Gruppestørrelser: 
Skillstræningen sker i små grupper, da den enkelte spiller skal være i fokus. Der arbejdes maksimalt med 12 spillere pr. træner, så den enkelte spiller får tilstrækkeligt med feedback på sin tekniske kunnen samt de udviklingsområder, der måtte være relevant for hver spiller.

Der trænes som udgangspunkt i to grupper af maksimalt 12 spillere fordelt på to årgange, så både trænere og spillere når i en detaljeringsgrad, der kommer den enkelte til gode. 

Antal pladser:
Der er plads til maksimalt 24 spillere for U12 og U13-gruppen.

De første 12 og op til 16 tilmeldinger er i en gruppe. Hvis der tilmeldes 16 spillere, opdeles der i to grupper á 8 spillere.

Målsætningen er dermed to grupper á 12 spillere. 

Hvis alle 24 pladser fyldes op, så bliver ovenstående link inaktiv. 

Årgange:
FB Skills om tirsdagen er målrettet U12-U13 årgangene (årg. 2010 og 2009)

Træningstider og dage:
FB Skills er enten et tilbud om en ekstra ugentlig træningsdag eller også er det placeret op til ens egen holdtræning.

Træning for årgang 2010 og 2009 er placeret torsdage fra 15.30 til 16.30. 

Perioder:
FB Skills er inddelt i to årlige perioder.

Den ene periode hedder "vinter" og er fra og med uge 43, altså ugen efter efterårsferien og frem til og med uge 12.

Den anden periode hedder "sommer" og er fra og med uge 19 og frem til og med uge 41, altså ugen før efterårsferien. 

Der trænes ikke skills i skolernes ferier.

For perioden "vinter" trænes der ikke i uge 51, 52, (53) og 1 samt uge 7.

For perioden "sommer", trænes der ikke i uge 26, 27, 28, 29, 30, 31 og 32.

Træner(e):
Head of Youth, Jacob Christensen - vil være den gennemgående træner hos alle årgange, og vil blive suppleret af en eller flere erfarne og dygtige trænere fra FB’s ungdomsafdeling, udvalgt af klubbens sportslige ledelse.

Pris:
Det koster DKK 500,00 at gå til Skills træning for én periode, altså for enten vinter eller sommer.  
Når man afslutter en periode, udmeldes man automatisk fra FB-Skills. 

Ønsker man at fortsætte (og opfylder man U-alderen), så skal man tilmelde sig på ny når der åbnes for tilmelding til en ny sæsonperiode.

Personoplysninger

Fuldfør din tilmelding ved at logge ind med din DBU bruger. Derved kan du i mitDBU samt i Fodbold App´en få et overblik over dine tilmeldinger.

Jeg vil tilmelde mig uden DBU-bruger

Login

Tilmelding

  • Tilmeldingstype Antal
  • Torsdagstræning U12 og U13 (årg. 2010 og 2009)
    500,00 kr.
    *
* = Skal vælges